Psykoterapeut · Silkeborg

Føler du dig overvældet, træt eller fyldt op i hovedet?

Hos mig får du et roligt rum, hvor vi sammen finder vej tilbage til dig selv – gennem samtale, krop og nærvær.

Trine går i skoven med hvidt hus i baggrunden

Måske kan du genkende det spørgsmål: Lever jeg det liv, jeg drømmer om?

Terapi og hjælp til dig der er midt livet - måske med børn, arbejde og alt det, der følger med – og som længes efter at blive set, mærket og forstået.

Trine Loft Hjorth ved søen

Hvem er jeg

Jeg hedder Trine Loft

Jeg er uddannet psykoterapeut og holder til i Silkeborg. Jeg møder dig dér, hvor du er – uden krav, uden pres. Mit ønske er at skabe et trygt rum, hvor du kan ånde frit, mærke dig selv og finde fornyet ro og retning i livet.

Læs mere om mig

Sådan kan jeg hjælpe dig

Samtaleterapi

Et fortroligt rum hvor du kan tale om det, der fylder – og blive mødt med nærvær.

Kropsligt nærvær

Vi arbejder med kontakt, vejrtrækning og kropslig opmærksomhed for at skabe ro i nervesystemet.

Mindfulness

Vi øver os i at være til stede her og nu – og slippe taget i det, der trækker dig væk.

Målet er, at du får…

Mere ro i kroppen, klarhed i tankerne og en dybere forbindelse til dig selv – så du igen kan mærke glæden, nærværet og få en retning i livet.

Te, lys og tørrede blomster i klinikken

Et roligt rum med plads til dig

Det siger andre

Mit forløb hos Trine, har været en åbning til at lære mig selv at kende og hjulpet mig til at bedre navigere i kaos. Jeg fik meget ud af terapien og det kan varmt anbefales at tage fat i Trine.

— Alexander, 38 år

Kære Trine Jeg er utrolig glad for det forløb, jeg har været igennem hos dig. Det har hjulpet mig meget. Jeg kan varmt anbefale dig som terapeut til andre. Med varme hilsner

— Li, 63 år

Hos Trine har jeg oplevet et trygt og tillidsfuldt rum, hvor jeg er blevet mødt med forståelse, indsigt og nærvær.

Læs mere

Samtidigt har samtalen givet mig nye perspektiver, som har været med til at udvide min selvforståelse. Trine er både behagelig og professionel, og jeg har gennem hele forløbet følt mig godt tilpas og tryg til at åbne op. Jeg har været meget glad for at gå i terapi hos Trine.

— Charlotte, 30 år

Det kan vi arbejde med

Temaer mange genkender

  • Stress og overvældelse
  • Angst og uro
  • Selvværd
  • Midt i livet
  • Mor-livet og de mange bolde
  • Karriere og det moderne menneske
Se alle temaer

Klar til at tage det første skridt?

Start med en gratis forsamtale på telefon, så vi kan mærke, om vi matcher. Du kan også se priser og find vej på siden Priser & Kontakt.

Stille sø ved skoven

“Du behøver ikke have det hele på plads, før du tager det første skridt. Du skal bare være der og turde mærke efter.”